Et stort rod

Så for en gangs skyld taler jeg ikke om min lejlighed, men i stedet min hjerne. Jeg har sådan en dag hvor jeg slet ikke kan gribe fat i en tanke, andre der kender det?

Jeg har forsøgt at få skrevet i dag men det er som om hvert ord er tvunget frem og det giver sjældent et godt resultat! Jeg har masser af ideer men jeg kan ikke holde fast i ideen og jeg kan ikke udvikle den. Så jeg tænkte naturligvis at jeg ville dele lidt med bloggen (her kan jeg godt skrive af en eller anden grund 😉 )

Det jeg kan lide ved at skrive, er muligheden for at udforske modsætninger. Ikke bare den klassiske modsætninger mødes, men specielt modsætninger vi har inden i. Jeg har ligesom to hovedpersonerne som jeg kender godt nu men jeg ved ikke hvad deres historie er endnu. Pigen (Emma) er en sød pige, hun hjælper hendes venner og familie og hun er blid og venlig, men samtidig er hun lidt vild. Hun siger hvad hun tænker, hun er impulsiv, udadvendt og har en personlighed der er større end livet. Fyren (Jack) er badass! Han er rå, maskuline og bare en virkelig mand, men når han er sammen med Emma, er han blid(-agtig), sjov (Også uden han selv ved det) og til tider romantisk.

Så jeg tænker for at komme ud af min lille kasse, vil jeg lave en top 10 liste over mine nuværende ideer for historien omkring Emma og Jack og så vil jeg arbejde dem igennem. Så kan jeg give updates løbende.

1) Hun er et booty call, men hun har udviklet følelser for ham. Hun slutter deres casual forhold for at finde en ny, hvilket hun gør. Hun er lykkelig men så kommer Jack tilbage i hendes liv og nu er han villig til at kæmpe for hende.

2) Brors bedste ven.

3) Venindes bror.

4) Hun har en crazy stalker eks og vil have hjælp af Jack som er PI/bodyguard.

5) En lidt mere klassisk historie hvor de møder hinanden og mens deres forhold udvikler sig, bliver livet ved med at komme med forhindringer.

6) De havde noget kørende, da de var yngre men han kom i hæren så de blev adskilt. Flere år senere mødes de igen, kærligheden er der stadig men de har ændret sig meget så det er svært at finde en ny normal.

7) Hun er gode venner (kun venner) med hans bedste ven, og lære Jack mere og mere at kende og udvikler følelser for ham men han er en player og lægger ikke nok mærke til hende.

8) De kendte hinanden da de voksede op. Hun blev gift ung men han døde i en bilulykke og Jack kommer tilbage i hendes liv midt i en svær tid.

9) Hendes søsters eksmand.

10) Hun har svoret aldrig at finde sammen med en mand igen efter at have fået sit hjerte knust flere gange men Jack er uenig og han er pokkers charmerende.

Okay det er bare nogle af mine ideer, dem jeg lige kan komme i tanke om lige nu. Jeg vil starte med 1. muligvis i morgen (medmindre jeg er træt efter arbejde) og så skal jeg nok holde jer updateret.

2014 er slut – 2015 er godt i gang

Guess who is back!!!

Okay så værste blogger her ever. Har ikke blogget i evighed men til mit forsvar er jeg altså også begyndt på uni og der er sket så meget i mit liv at jeg slet ikke kan følge med selv! So let’s break it down:

1) Uni i sig selv. Okay wauw. Universitet er slet ikke som jeg havde regnet med men jeg elsker det! Jeg elsker det at føle mig som et voksent menneske og at det er så fokuseret, det vi lærer om.

2) Totalt forkerte uddannelse. Well that happens. Jeg valgte min uddannelse i sidste øjeblik fordi jeg syntes den lød spændende, bad choice. Den er sikkert fantastisk for nogen men jeg ved 100% nu, at jeg skal ikke arbejde med kommunikation, så jeg er i gang med at finde en ny uddannelse.

3) Mine veninder. Okay så før i tiden var jeg typen, der kun havde 1 eller 2 veninder men nu kan jeg bade i mine veninder… Okay that came out wrong! Af en eller anden grund har min flytning til Sjælland også betydet at jeg er blevet vildt socialt og jeg elsker nu at være sammen med mine veninder!

4) Jeg har fået et arbejde! Jeg vil ikke gå i detaljer med mit arbejde men jeg har et! Jeg er så voksen. 

5) Der var en fyr. Mmmh nej vent jeg vil slet ikke begynde på mit kærlighedsliv i det her indlæg. Det er et indlæg for sig selv. Så kort historie: sød fyr, vi klikkede, aner ikke hvor vi står nu.

6) Min søster er gravid! OMG folkens! Jeg skal have en nevø! En baby i familien! Det er for vildt. Den sidste baby i familien var altså mig, og jeg er 20…. 

Så alt det her er sket i mit liv siden sidst og blandet sammen med min læseafhængighed og trang til at skrive. Så tiden har ikke været der til at blogge men nu har jeg besluttet at jeg vil i gang igen! Før havde jeg besluttet at bloggen kun skulle handle om bøger og mit skriveri men nu overvejer jeg at lave det til en blanding af det men også til et lille vindue ind i mit liv som ung og studerende… Ja jeg vil tænke lidt over hvor frisk jeg er på at lade fremmed se hvordan min hjerne fungere.

 

Knight af Kristen Ashley

WARNING: DER ER TOTALT SPOILERS I DET FØLGENDE

Jeg er kæmpe fan af Kristen Ashley, i tilfælde I ikke ved hvem det er så er hun forfatteren bag blandt andet Dream man series og Rock Chick series. De bedste bøger jeg har læst til dags dato. Jeg sværger det bliver ikke bedre.

Så naturligvis var jeg begejstret da jeg faldt over Knight fra The unfinished hero series. Ja det varede ikke længe.

Mit første problem: DADDY. Okay så Knight kalder Anya for baby, det er fint og lidt sødt. MEN! han vil have hun kalder ham for Daddy. Nej. Bare nej. På ingen måder er det sexet. Hvis en fyr nogensinde bad mig kalde ham for farmand ville jeg løbe så hurtigt jeg kunne i denne anden retning!

Mit andet problem: IKKE SM, MEN SPANKING. Okay jeg forstår at SM er et bredt begreb men siden Fifty er det indskrænket og nu hvis du er til SM så er det en hel livsform. Knight er sygt kontrollerende (normalt noget jeg syntes kan være sexet specielt i KAs andre mandlige hovedpersoner) men Knight er helt klart ALT for kontrollerende. Og! Hvis Anya gør noget forkert (Oh I don’t know som at danse på en natklub (I know horrible right?)) så alt efter hvor “slemt” det hun har gjort er, modtager hun en straf som enten er spanking med hånden, en pisk eller en stok. Måske er det bare mig men det virker bare ikke rigtigt når det er på den måde. I Fifty forstår man det fordi det er det her med kontrol men også nydelse gennem smerten, med Knight er mere som en far der straffer sit barn……..

Mit tredje problem: CALL GIRLS. Okay nu springer jeg lige hen mod slutningen fordi det er det der gjorde jeg ikke kunne falde i søvn fordi jeg simplethen var så sur. Anya får at vide fra en creppy mand Knight tidligere har arbejdet med at han sælger kvinder (altså er en pimp). Hvis det var mig der fik dette at vide ville jeg få det største hystade anfald og går helt amok! men ikke Anya. Nej. Hun ringer da selvfølgelig til Knight og de aftaler så at mødes på hans natklub. HUN LADER HAM BÆRE HENDE OP AD TRAPPERNE TIL HANS KONTOR. Igen var det mig, så stormede jeg op af de trapper selv ren attitude. Hun HVISKER så og spørger om han sælger kvinder. Knight svarer at han har 57 (I think) kvinder. ØH. NEJ. STOP. VENT. Han kaster sig så ud i en længere forklaring som kort sagt er at hans mor var prostitueret og han faktisk er the good guy fordi hans piger skal ikke gå på gaden men i stedet er de mere “high end” call girls. ANYA ACCEPTERER DETTE UDEN SPØRGSMÅL! HUN ER TOTALT OKAY MED DET! ARG!

Mit fjerde problem: NO CHRISTMAS. Okay dette er et lille punkt men jeg elsker virkelig jul og hvor weird er det ikke lige han nægter at fejre jul og thanksgiving? Og han vil ikke giftes fordi så ved staten who he fucks with. Men ja okay hvis man er en pimp så er det vel sådan noget man bekymre sig om.

Ser man bort fra disse ting og de andre ting jeg ikke har nævnt, er det ikke en forfærdelig bog. Kristen Ashley skriver fantastisk og hun er stadig min yndlings forfatter, men jeg er nødt til at vende tilbage til de andre bøger for at kunne komme mig over denne bog.

546514

Sjælland til Jylland, uni, dårlige bøger og ingen fantasi

Lad os se. For tre uger og tre dage siden flyttede jeg fra trygge hyggelige Jylland til store “eksotiske” Sjælland! Det lyder nok ikke så vildt men det er det altså… For mig… Det var ikke kun at flytte fra jylland og herover men også det faktum at for første gang i 19 år bor jeg selv og jeg ELSKER det. Granted da jeg var hjemme henover weekenden var jeg ret trist over at skulle tilbage til Sjælland men der er hellere ikke noget bedre end en weekend hvor man bliver overforkælet med kærlighed fra ens søskende og ens forældre. Det var heldigt der ikke var flere med toget så sent for først græd jeg lidt over at skulle hjem og bagefter græd jeg som et spædbarn fordi jeg læste “Rule”, den første bog i Marked Men og den er virkelig god!

Men hvorfor er jeg flyttet til sjælland? Jamen det er jeg da fordi jeg nu er UNIVERSITETS STUDERENDE. Ja tag lige et sekund og lad det synke ind. Universitet. Så er man altså godt på vej i det voksne liv og det er jo egentligt både skræmmende men fantastisk at tænke på jeg er så tæt på at være et voksent velfungerende (lidt underligt) menneske. Der har været mange gange da jeg var yngre hvor jeg ikke var sikker på at jeg ville nå til dette sted så at være her nu i gang med en utrolig uddannelse, have fået gode venner og fungerer når jeg bor selv er utroligt og det er slet ikke sænket ind endnu. Men der kan altid komme et andet blogindlæg på et senere tidspunkt om mine “dæmoner”.

Men bloggen handler jo om bøger og skrivning. I lang tid har jeg kæmpet med at finde gode bøger! Hvorfor findes der så mange elendige bøger? Jeg mangler at der er nogen som siger til forfatterne at det er fint de skriver men man skal altså være kritisk inden man bare smider ting ud på nettet og forventer folk betaler for at læse det! Bog efter bog har bare gjort mig sur fordi det er plot som er gennemtæsket af så mange andre, dårlig skrivning og bare ØV altså. MEN SÅ! Ja ikke alt er negativt her. Udkom Assumptions (Underground Kings) som har været længe ventet og den var lige så god som Until Series som er serien der førte til denne og jeg glæder mig som et lille barn til serien fortsætter. Og så læste jeg Rule som tidligere nævnt gjorde jeg græd (lidt højlydt) i toget. Når økonomien er der til det skal jeg have købt den næste bog i serien.

Så jeg er flyttet, jeg er på uni og jeg læser både gode og dårlige bøger, selvfølgelig burde jeg også kunne skrive selv så. Men nej. Jeg har ikke skrevet et ord, ikke fordi jeg ikke ville men ganske enkelt fordi der er gået en klap ned. Normalt kan jeg altid finde på et plot og så er problemet at jeg ikke kan skrive det men nu kan jeg ikke finde på noget. Så hvis der faktisk er nogen som læser min blog og kan relaterer lidt til dette og eventuelt kan komme med gode råd så skal i være velkomne til at kommenterer også selv hvis det bare er for at lade mig vide at jeg ikke er den eneste der har det sådan her.

Follow my blog with Bloglovin

Døgnet har ikke nok timer til mig

Jeg indrømmer gladeligt at jeg hører til den gruppe af mennesker, der ganske enkelt ikke syntes der er nok timer i døgnet. Helst ville jeg nok tilføje 3 timer til natten så jeg kan få mere søvn, det siger jeg måske kun fordi min søvn blev i morges forstyrret af en fugl som syntes den skulle larme non stop i en halv time. Jeg elsker forår men ville ønske at fuglene havde samme sove skema som jeg.

Jeg modtog en mere fin mail fra Bloggers Delight der informerede mig om at det er en måned siden jeg sidst havde blogget…. Må indrømme at den søde mail gjorde jeg fik dårlig samvittighed så skrev en huskeseddel på min Mac hvor jeg kommanderede mig selv til at jeg skulle skrive et nyt blog indlæg, så det gør jeg.

Tiden er ganske enkelt forsvundet med skole, hyggelige aktiviteter med min meget gode veninde (som jeg tilbragte tid med stort set alle dage i sidste uge), indhentning af mistet søvn, afleveringer og forberedelse til mine kommende eksamener (for faktum er der er 4 skoledage tilbage før jeg får oplyst mine eksaminer! Inden længe får jeg hue på og kan stolt kalde mig selv student)

Man skulle tro at når jeg har stresset rundt og løbet om mig selv i små cirkler, at så havde jeg ikke kunne finde tid til at skrive, men overraskende nok er det ikke sagen. Jeg er igang med en historie hvor jeg har fået skrevet lidt over 21000 ord, hvilket for mig er helt utroligt, da jeg sjældent kan holde fokus på en historie så længe. Det er 53 sider!

Det største problem jeg er stødt på er den evige tvivl hvorvidt det er en god historie. Bare fordi jeg syntes det er en sød historie og godt ved hvor jeg vil hen med den, er det jo ikke ens betydende med at andre ville syntes det. Faktisk sidder frygten i mig at andre ville tænke det var en kliche historie og at den har for mange fællestræk med andre bøger. Men den logiske side af mig tænker også bare, at hvis jeg vil blive bedre til at skrive, så er jeg nødt til rent faktisk at skrive noget og så er det vel egentlig ligemeget om det er jordens værste historie og at Word hele tiden kommenterer på min opsætning af ord. Jeg elsker Word men nogle gange går det virkelig på mine nerver og jeg kan ofte overveje hvorfor jeg ikke bare skriver i hånden (En ganske tom trussel)

Mit næste blogindlæg bliver helt klart om The Rock Chick Series af Kristen Ashley, en serie som jeg også formåede at få læst i sidste uge (det meste blev læst i timerne i skolen).

Okay der skulle have været et billed af min Mac og mit Word men okay jeg er ikke så god til det med billeder og jeg har historie lige nu så det er ikke lige tiden til at lege med det. Jeg lover at fremover skal jeg nok have fine (eller i hvert fald okay) billeder i mine indlæg.

Follow my blog with Bloglovin