WARNING: DER ER TOTALT SPOILERS I DET FØLGENDE

Jeg er kæmpe fan af Kristen Ashley, i tilfælde I ikke ved hvem det er så er hun forfatteren bag blandt andet Dream man series og Rock Chick series. De bedste bøger jeg har læst til dags dato. Jeg sværger det bliver ikke bedre.

Så naturligvis var jeg begejstret da jeg faldt over Knight fra The unfinished hero series. Ja det varede ikke længe.

Mit første problem: DADDY. Okay så Knight kalder Anya for baby, det er fint og lidt sødt. MEN! han vil have hun kalder ham for Daddy. Nej. Bare nej. På ingen måder er det sexet. Hvis en fyr nogensinde bad mig kalde ham for farmand ville jeg løbe så hurtigt jeg kunne i denne anden retning!

Mit andet problem: IKKE SM, MEN SPANKING. Okay jeg forstår at SM er et bredt begreb men siden Fifty er det indskrænket og nu hvis du er til SM så er det en hel livsform. Knight er sygt kontrollerende (normalt noget jeg syntes kan være sexet specielt i KAs andre mandlige hovedpersoner) men Knight er helt klart ALT for kontrollerende. Og! Hvis Anya gør noget forkert (Oh I don’t know som at danse på en natklub (I know horrible right?)) så alt efter hvor “slemt” det hun har gjort er, modtager hun en straf som enten er spanking med hånden, en pisk eller en stok. Måske er det bare mig men det virker bare ikke rigtigt når det er på den måde. I Fifty forstår man det fordi det er det her med kontrol men også nydelse gennem smerten, med Knight er mere som en far der straffer sit barn……..

Mit tredje problem: CALL GIRLS. Okay nu springer jeg lige hen mod slutningen fordi det er det der gjorde jeg ikke kunne falde i søvn fordi jeg simplethen var så sur. Anya får at vide fra en creppy mand Knight tidligere har arbejdet med at han sælger kvinder (altså er en pimp). Hvis det var mig der fik dette at vide ville jeg få det største hystade anfald og går helt amok! men ikke Anya. Nej. Hun ringer da selvfølgelig til Knight og de aftaler så at mødes på hans natklub. HUN LADER HAM BÆRE HENDE OP AD TRAPPERNE TIL HANS KONTOR. Igen var det mig, så stormede jeg op af de trapper selv ren attitude. Hun HVISKER så og spørger om han sælger kvinder. Knight svarer at han har 57 (I think) kvinder. ØH. NEJ. STOP. VENT. Han kaster sig så ud i en længere forklaring som kort sagt er at hans mor var prostitueret og han faktisk er the good guy fordi hans piger skal ikke gå på gaden men i stedet er de mere “high end” call girls. ANYA ACCEPTERER DETTE UDEN SPØRGSMÅL! HUN ER TOTALT OKAY MED DET! ARG!

Mit fjerde problem: NO CHRISTMAS. Okay dette er et lille punkt men jeg elsker virkelig jul og hvor weird er det ikke lige han nægter at fejre jul og thanksgiving? Og han vil ikke giftes fordi så ved staten who he fucks with. Men ja okay hvis man er en pimp så er det vel sådan noget man bekymre sig om.

Ser man bort fra disse ting og de andre ting jeg ikke har nævnt, er det ikke en forfærdelig bog. Kristen Ashley skriver fantastisk og hun er stadig min yndlings forfatter, men jeg er nødt til at vende tilbage til de andre bøger for at kunne komme mig over denne bog.

Lad os se. For tre uger og tre dage siden flyttede jeg fra trygge hyggelige Jylland til store “eksotiske” Sjælland! Det lyder nok ikke så vildt men det er det altså… For mig… Det var ikke kun at flytte fra jylland og herover men også det faktum at for første gang i 19 år bor jeg selv og jeg ELSKER det. Granted da jeg var hjemme henover weekenden var jeg ret trist over at skulle tilbage til Sjælland men der er hellere ikke noget bedre end en weekend hvor man bliver overforkælet med kærlighed fra ens søskende og ens forældre. Det var heldigt der ikke var flere med toget så sent for først græd jeg lidt over at skulle hjem og bagefter græd jeg som et spædbarn fordi jeg læste “Rule”, den første bog i Marked Men og den er virkelig god!

Men hvorfor er jeg flyttet til sjælland? Jamen det er jeg da fordi jeg nu er UNIVERSITETS STUDERENDE. Ja tag lige et sekund og lad det synke ind. Universitet. Så er man altså godt på vej i det voksne liv og det er jo egentligt både skræmmende men fantastisk at tænke på jeg er så tæt på at være et voksent velfungerende (lidt underligt) menneske. Der har været mange gange da jeg var yngre hvor jeg ikke var sikker på at jeg ville nå til dette sted så at være her nu i gang med en utrolig uddannelse, have fået gode venner og fungerer når jeg bor selv er utroligt og det er slet ikke sænket ind endnu. Men der kan altid komme et andet blogindlæg på et senere tidspunkt om mine “dæmoner”.

Men bloggen handler jo om bøger og skrivning. I lang tid har jeg kæmpet med at finde gode bøger! Hvorfor findes der så mange elendige bøger? Jeg mangler at der er nogen som siger til forfatterne at det er fint de skriver men man skal altså være kritisk inden man bare smider ting ud på nettet og forventer folk betaler for at læse det! Bog efter bog har bare gjort mig sur fordi det er plot som er gennemtæsket af så mange andre, dårlig skrivning og bare ØV altså. MEN SÅ! Ja ikke alt er negativt her. Udkom Assumptions (Underground Kings) som har været længe ventet og den var lige så god som Until Series som er serien der førte til denne og jeg glæder mig som et lille barn til serien fortsætter. Og så læste jeg Rule som tidligere nævnt gjorde jeg græd (lidt højlydt) i toget. Når økonomien er der til det skal jeg have købt den næste bog i serien.

Så jeg er flyttet, jeg er på uni og jeg læser både gode og dårlige bøger, selvfølgelig burde jeg også kunne skrive selv så. Men nej. Jeg har ikke skrevet et ord, ikke fordi jeg ikke ville men ganske enkelt fordi der er gået en klap ned. Normalt kan jeg altid finde på et plot og så er problemet at jeg ikke kan skrive det men nu kan jeg ikke finde på noget. Så hvis der faktisk er nogen som læser min blog og kan relaterer lidt til dette og eventuelt kan komme med gode råd så skal i være velkomne til at kommenterer også selv hvis det bare er for at lade mig vide at jeg ikke er den eneste der har det sådan her.

Follow my blog with Bloglovin