Døgnet har ikke nok timer til mig

Sjælland til Jylland, uni, dårlige bøger og ingen fantasi

Lad os se. For tre uger og tre dage siden flyttede jeg fra trygge hyggelige Jylland til store “eksotiske” Sjælland! Det lyder nok ikke så vildt men det er det altså… For mig… Det var ikke kun at flytte fra jylland og herover men også det faktum at for første gang i 19 år bor jeg selv og jeg ELSKER det. Granted da jeg var hjemme henover weekenden var jeg ret trist over at skulle tilbage til Sjælland men der er hellere ikke noget bedre end en weekend hvor man bliver overforkælet med kærlighed fra ens søskende og ens forældre. Det var heldigt der ikke var flere med toget så sent for først græd jeg lidt over at skulle hjem og bagefter græd jeg som et spædbarn fordi jeg læste “Rule”, den første bog i Marked Men og den er virkelig god!

Men hvorfor er jeg flyttet til sjælland? Jamen det er jeg da fordi jeg nu er UNIVERSITETS STUDERENDE. Ja tag lige et sekund og lad det synke ind. Universitet. Så er man altså godt på vej i det voksne liv og det er jo egentligt både skræmmende men fantastisk at tænke på jeg er så tæt på at være et voksent velfungerende (lidt underligt) menneske. Der har været mange gange da jeg var yngre hvor jeg ikke var sikker på at jeg ville nå til dette sted så at være her nu i gang med en utrolig uddannelse, have fået gode venner og fungerer når jeg bor selv er utroligt og det er slet ikke sænket ind endnu. Men der kan altid komme et andet blogindlæg på et senere tidspunkt om mine “dæmoner”.

Men bloggen handler jo om bøger og skrivning. I lang tid har jeg kæmpet med at finde gode bøger! Hvorfor findes der så mange elendige bøger? Jeg mangler at der er nogen som siger til forfatterne at det er fint de skriver men man skal altså være kritisk inden man bare smider ting ud på nettet og forventer folk betaler for at læse det! Bog efter bog har bare gjort mig sur fordi det er plot som er gennemtæsket af så mange andre, dårlig skrivning og bare ØV altså. MEN SÅ! Ja ikke alt er negativt her. Udkom Assumptions (Underground Kings) som har været længe ventet og den var lige så god som Until Series som er serien der førte til denne og jeg glæder mig som et lille barn til serien fortsætter. Og så læste jeg Rule som tidligere nævnt gjorde jeg græd (lidt højlydt) i toget. Når økonomien er der til det skal jeg have købt den næste bog i serien.

Så jeg er flyttet, jeg er på uni og jeg læser både gode og dårlige bøger, selvfølgelig burde jeg også kunne skrive selv så. Men nej. Jeg har ikke skrevet et ord, ikke fordi jeg ikke ville men ganske enkelt fordi der er gået en klap ned. Normalt kan jeg altid finde på et plot og så er problemet at jeg ikke kan skrive det men nu kan jeg ikke finde på noget. Så hvis der faktisk er nogen som læser min blog og kan relaterer lidt til dette og eventuelt kan komme med gode råd så skal i være velkomne til at kommenterer også selv hvis det bare er for at lade mig vide at jeg ikke er den eneste der har det sådan her.

Follow my blog with Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Døgnet har ikke nok timer til mig