Jeg indrømmer gladeligt at jeg hører til den gruppe af mennesker, der ganske enkelt ikke syntes der er nok timer i døgnet. Helst ville jeg nok tilføje 3 timer til natten så jeg kan få mere søvn, det siger jeg måske kun fordi min søvn blev i morges forstyrret af en fugl som syntes den skulle larme non stop i en halv time. Jeg elsker forår men ville ønske at fuglene havde samme sove skema som jeg.

Jeg modtog en mere fin mail fra Bloggers Delight der informerede mig om at det er en måned siden jeg sidst havde blogget…. Må indrømme at den søde mail gjorde jeg fik dårlig samvittighed så skrev en huskeseddel på min Mac hvor jeg kommanderede mig selv til at jeg skulle skrive et nyt blog indlæg, så det gør jeg.

Tiden er ganske enkelt forsvundet med skole, hyggelige aktiviteter med min meget gode veninde (som jeg tilbragte tid med stort set alle dage i sidste uge), indhentning af mistet søvn, afleveringer og forberedelse til mine kommende eksamener (for faktum er der er 4 skoledage tilbage før jeg får oplyst mine eksaminer! Inden længe får jeg hue på og kan stolt kalde mig selv student)

Man skulle tro at når jeg har stresset rundt og løbet om mig selv i små cirkler, at så havde jeg ikke kunne finde tid til at skrive, men overraskende nok er det ikke sagen. Jeg er igang med en historie hvor jeg har fået skrevet lidt over 21000 ord, hvilket for mig er helt utroligt, da jeg sjældent kan holde fokus på en historie så længe. Det er 53 sider!

Det største problem jeg er stødt på er den evige tvivl hvorvidt det er en god historie. Bare fordi jeg syntes det er en sød historie og godt ved hvor jeg vil hen med den, er det jo ikke ens betydende med at andre ville syntes det. Faktisk sidder frygten i mig at andre ville tænke det var en kliche historie og at den har for mange fællestræk med andre bøger. Men den logiske side af mig tænker også bare, at hvis jeg vil blive bedre til at skrive, så er jeg nødt til rent faktisk at skrive noget og så er det vel egentlig ligemeget om det er jordens værste historie og at Word hele tiden kommenterer på min opsætning af ord. Jeg elsker Word men nogle gange går det virkelig på mine nerver og jeg kan ofte overveje hvorfor jeg ikke bare skriver i hånden (En ganske tom trussel)

Mit næste blogindlæg bliver helt klart om The Rock Chick Series af Kristen Ashley, en serie som jeg også formåede at få læst i sidste uge (det meste blev læst i timerne i skolen).

Okay der skulle have været et billed af min Mac og mit Word men okay jeg er ikke så god til det med billeder og jeg har historie lige nu så det er ikke lige tiden til at lege med det. Jeg lover at fremover skal jeg nok have fine (eller i hvert fald okay) billeder i mine indlæg.

Follow my blog with Bloglovin